Jeg Axel Friederichsen til tiennis Bergen og Gulla laugmand
kiendis og giør witterligt for alle for ? at Anno Domini MDLXXIX
dend 20 dag juni paa erkebiskopsgaarden udy Bergen til en almin-
delig og laugting kom her udj rætte for mig og menige laugrettit
Gunder Ellingsen paa Haug udaf Sundmør og udy rætte æskit
Klemit paa Flo udaf Nordfjord og Hans Klausen, borger udy Ber-
gen, tiltalit dennem fordi de nu udy langsommelig tid haffuer
hannem plaguit og mødt med mange stefninger, for de med forn.
gaard ved nafn Hauge, hvilken de ville kalde søndre Hellesem
og
derfor have bekommet mange dommer paa hannem baade om stef-
nefald og andet med vrang undervisning. Efterdi forn. Gunder ikke
hafde mødt alle stefninger fordi hand mente sig at være
u-rætte-
ligen stefnit for sit egig, hvilket hand med mange brefue beviseligt
giorde og forn. Klemit hans fuldmegtig Anders Davidsen mødte
og
forn. Hans Klausen endnu som tilforn sagde at han samme gaard
som nu kaldes Haug skulde udy gamle dage have værit nefnit
Hellesem, og derpaa fremlagde mange gamle og nye brefue alle
lydendis paa en gaard som heder sødre Hellesem, endog en part
af samme nye brefue iche ware laugligen tagne till thinge och paa
kierchebache som det sig burde. Hertil svarit forn. Gunder at forn.
Hans Klausens hustrues fader og Ingeborg paa Rygh medt deris
medarfinger hafuer en gaard liggendes næst op til forn. Haug
som
kaldis Hellesem, og dend skilles ikke uden en elf, som der rinder
imellem, hvilken gaard hand kiender sig ingen ret til at have, uden
en teig i samme gaard som kaldes werchis teig, som han nu i werre
hafuer og hans forældre før hannem hatt hafuer klageløst
indtil
denne dag og mener, hvis brefue som de såa fremlagde, lyder paa
deres anpart udy forn. Hellesem som han intet paaklaget med
mange ord og tale som dennem imellom løb. Dermed wiget de
for dørren.
Randsaget jeg sagen med menige laugrettit, da tychtis os at de
breeve som forn. Gunder fremlagde var noget skillige? end som
de andre brewe som Anders og Hans Klausen frembare, og deraf var
at forfare, at den gaard som forn. Gunder paabor, haver i gammel
tid værit kaldet Haug saavel som uu.
Thi war det min lauglig afskurdt med menige laugrettetz sam-
tykke, at dersom forn. Klemet eller nogen anden paa hans Vegne
wille videre talle paa samme gaard Haug, da skal han inden aar og
dag drage didt paa samme sted, som gaarden ligger med seks mænd,
de ældste som dernæst boendes ere og bedst ved af sagen
og forn.
Gunder at tåge de andre seks unødt af de samme mænd
udy samme
skibreede, som gaarden ligger og forn. Klemet forpligt at være
og
give forn. Gunder lauglig varsel fjorten dage tilforne, forend hand
vil komme med sine 6 mænd paa stædet, om han vil videre
tal der-
paa, og de 12 mænd da endeligen at dømme dennem imellom,
gifue
det fra dennem beskrefuet, ettersom de ville ansvare for Gud og
være bekiendt for deres tilbørlige dommer eller have sig
dess maal
aldrig opreist, men have forn. Haug at blive hos forn. Gunder og
hans medarfinger klageløst i alle maader.
Skrevet aar og dag og stæd som før staar — under
mit indseigl.
Axel Friederichsen.