1

 Skifte 1793  Frantz Johansen Rødseth ( 1706-7?-93) Hatløy (1745-93) (Da:Ul36br1aH)

                 Avskreve med liten bokstav i substantiv, aa til å og w til v.

                 Pengar er Rigsdaler - mark - skilling (1rd. = 6m. =96sk.)

                 Vekt er 1 vog = 3 bismerpund = 72 mark ( vog - bpd. - ms.)

                                                

Hatløen i Ulvstens

:

ANNO 1793 den 11.novemb. foretaget en lovlig registering og vurdering efter afgl. Sr. Frantz

Johansen Rødseth og hustrue Madam Kirsten Rødseth til påfølgende lovrigtig skifte og deel-

ing imellom de afdødes igienlevende arvinger Sc:

1. Sønnen Sr. Johan Jacob Rødseth  gl. 40 år.

2. Søn            Claus Rødseth            gl. 38 år.

3. Datteren     Anne Kirstina gift med Niels E. Hareide.

4.  ---"---       Ingeborg M.    gift med Sivert Olsen.

5.  ---"---       Giertrud Maria Rødseth gl. 31 år med form. hendes broder Claus Rødseth.

                     Vurd.mænd Reinert Hatløen og Knud Olsen Scheye .-

Mellom arvingerne blev ellers aftalt og vedtaget, i henseende til gårdens afling af høe, og korn

m.v. at ældste søn Jan Rødseth  nyder samme imod at alle tieneste folks løn for dette år,

betales af ham, såvel som gårdens og brugets skatter, uden at samme kommer boet til udgift.

Videre blev ventileret om åsædet Hatløen , som ældste søn og odelsberettiget synes at være

for høydt taxeret ; Det blev da afalt og besluttet, at bemældte ældste søn Jahn Rødseth nyder

Hatløen med besætning bestående af 12 kør , 1 oxe, 1 kalv, 18 får, 4 geder og en rød hoppe,

med de øvrige arvingers samtykke og gode villie for summa                                   1000rd.

I henseende til en sag, som stervboet har med Rønneberg ved Bergens Laugting angående en

koe hos Ole Ringstad, blev aftalt, at stervboet ikke beregner denne koe til indtægt, men over-

lader dens værd til en duceur for den procurator som ved laugtinget er befalet at føre sagen

efter det erholdte Benef. paupert. for laugtinget, i fald den der vindes ; men tabes den,

appeleres den efter erholdet Benif., uden udgift for boet, i hvilket fald sorenskr. lovede at

besørge det fornødne.

Boets bøger og papirer påtog arvingerne sig at giennem gåe og leqvidere med alle vedkom-

mende, samt derover forfatte et instrument, som de i sin tid vil overlevere skifteforvalteren.

I henseende til boets anpart tiende af Sande Kirke, lovede medeieren Olsen at indkomme med

regning over sammes beløb til næste samling.

Tienden af Søvde Kirke lovede deres Hr. brødre Jan og Claus Rødseth at indfordre og give

regning over.

Tilsidst begiærede samtlige tilstædeværende arvinger, at sorenskr. vil beramme en offentlig

auction over dets løsøre effecter og følgende gårde: Sundahlsåsen , Leene og Qvalsvigen.

Denne auction blev af sorensk. berammet til 7.januar næste år og påfølgende dage.

                       Således passeret den 11. og 12. novembr. 1793.

        J.Bull,   Sivert Olsen,   Claus Rødseth,  Johan Rødseth,     Niels Giøsund.

ANNO 1794 den 23.maji  blev dette boe atter foretaget på Kielsund tingstæd, hvorda  var

nærværende Jan & Claus Rødseth og Sr. Sivert Olsen. Disse arvinger forlangede at fåe boets

eiende anpart i Ulvestad exponeret for auction  nu ved tingets holdelse i Wolden og til den

med placater strax udstæde, som på søndag kunde bekiendtgiøres ved Kirken derinde.

Denne gård skylder 4,5 vog fiskeleie med bøxel og landskyld .

Arvingerne forlangede at sorenskr. vil behage at beskikke Hans Røring i anledning af det krav

2

boet har på ham om et huus i Ålesund hvorom de vil indkomme med nærmere reqisition.

Skulle arvingerne finde for godt at bortsælge meere gods , vil de indkomme med reqisition

derom til sorenskr.

Til høste tinget vil arvingerne see at bringe alt til endskab så boet til den tid kan blive sluttet.

                             Sivert Olsen.           J.Rødseth                Cl.Rødseth

ANNO 1794 den 20. septemb. foretog skifteretten atter dette boe i Hågenehavnen i over-

værelse af arvingerne begge brødrene Rødseth, og Sr. Sivert Olsen   hvorda  her. Olsen

fremlagde en spæcification over modtagne rettigheder her i boet, dat 19. h. sålydende med et

bilæger.  ligeså en approb. regning af  Niels Giøsund,  hvorefter boet kommer tilgode

40rd.5m.0sk.     som de tilstædeværende arvinge,   påstod måtte kortes hans arv.

                                     Regn. uden dato lyder således:

Restansen af Sande tienden til Sande Kirke, hvorefter boet kommer tilgode det halve med

26rd.3m.7sk.  dat.31.decemb.1793   som arving.  påstod måtte reparteres på dem alle.

Claus Rødseth indleverede en regning af 19.september  hvorefter boet kommer tilgode

105rd.3m.14sk. som han begiærede måtte leqvideres i hans arv, sålydende:  ##

(ikkje avskreve)

I henseende til gården Stoksunds værd blev nu af de tilstædeværende arvinger vedtaget at

samme ansettes for 70rd., ligeså Qvalsvigen for 65rd. Sande Kirke blev ansadt med fælles

samtykke for 800rd. Søvde Kirke for 350rd.

De tvende søstre Madame Olsen og Jomfr. Giertrud Maria som haver været længst hiemme

blev tilstået nemlig Mad. Olsen 50rd. og Jomfrue Giertrud Maria 60rd. , for den udviiste

tieneste med fælles forældre. Når Jan Rødseth er tilbagekommen fra Bergen, bliver skiftet

sluttet efter nu giorte overlæg mellom sorenskr. og arvingerne, enten på sin gård, eller arve-

tomten, til hvilken tid arvingerne lovede udsettelser i den af Rønneberg indleverede regning

den 22.sept.d.å.

Hvad landskylden af jordegodset angår og tienden af Sande Kirke, da tilhører samme dette

år, den som får disse eiendomme i udlæg.                                datum ut supra

                 Sivert Olsen.                  J.Rødseth.                       C. Rødseth.

ANNO 1795 den 28.januar. blev på gården Hågenshavn foretaget en skiftesamling for at til-

endebringe og slutte skiftet, efter afgl. Frants Rødseth og Hustrue.  Nærværende ved samme

Sr. Sivert Olsen og S. Claus Rødseth, de andre arvinger ere endnu ikke formedelst indtrufne

uveyr ankomne.       Disse arvinger indleverede den dem fra skifteforvalteren tilsendte

Christopher Rønnebergs Regning stor 157rd.5m. den 22.septbr. 1794 med den declaration:

at de af denne regning, som så gandske ubeviist og urigtig , ej kunde acceptere eller tilståe

meere end for de fordrede begravelses omkostninger 4rd.1m. , samt udi korn-tiende for 12 år ,

efter billighed, årlig 4sk. (ort ?).    I henseende til fiske-tienden da forklarede de videre at den

Sal. afdøde var en så gammel mand, at han forlængst havde overgivet sit fiske-brug, der

endog kan erfahres af at der ikke engang fandtes de dertil fornødne redskaber i stervboet efter

ham.   Silde-tienden vedkommende, da opfordrede de Rønneberg til beviis om hans ret til

samme og til hvormeget.

Tieneste lønnen angående, da formoder de sikerlig at samme måe være betalt efter så mange

års forløb, og aldeles ikke kan de tilståe denne fordring, der er nogle og 30ve år gl.

Den fordrede skat, ville arvingerne betale, når Rønneberg kunde beviise at den Sal.afdøde

havde modtaget, efter hans påstand, det derfor udpandtede.

Rønneberg refirerede sig til sin indleverede regning under 22.septemb. med dette tillæg at

foreviise her til skifteretten de originale beviiser fra Master William Gordon af 27. oct. 1761

der lyder således: # #     (Ingen avskrift)

3

Tillige foreviiste Rønneberg en courant regning af benevnte Gordon , hvorudi de 50rd. i løn

beviises er mig prompte betalt, regningen er dat. 17.aug.1762 lyder således #:

Hvorefter han påstod sin anstændige tilkiendte løn af skifteretten;   Tilligemed forevises til

skifteretten afgl. Frantz Rødseth har oppebåret skatterne af  Houge i Nærøe Skibr. som med

skiftebreeve og beviser for eftertiden skal godtgiøres, om arvingerne så behager, som depen-

derer året 1788.

Til silde-tiende med v. erlægges skifteretten forviises beviis af  Prousten Cappelen.

Derefter protesterede herved imod arvingernes ubillige accepttation af så lidet og ubetydelig

tilståelse, men finder mange ulovl. udflugter mod en ret fordring, man indstillede et og alt

under skifterettens medholdelige kiendelse og dessission under ald lovlig forbeholdenhed.

Christopher Rønneberg efter mundtlig ordre haver at melde til skifte retten for Birthe Maria

Gundersen i Bergen nu Sal. Steen efterlevende.  Han måe tillige efter ordre melde en præ-

tention, som Rasmus Gundersen, hendes første mand tilkommer her udi afgl. Frantz Rødseths

stervboe eftter en Notarial Forretning af 1.maii 1783 forrettet af  S.T. Hr. Sorenskriver J.L.

Bull, og afgl. Frantz Rødseths tilståelse om godtgiørelsen , men forgiæves; tvert derimod på

en urigtige grund fordret udi Rasmus Gundersens stervboed udi Bergen for penge, som han

skal have udi afhandlede gård Stochsund  udi Nærøe Skibr. beliggende, som Madm. Gund-

ersen begiærede og påståe den summa m.m. liqvideret med sit betydelige tab, som vist er

tredobbelt høyere og bemeldte Notrial Instrument skal godtgiøre med den fornødne regning

specificerede på skade gielden, begiærede derfor skifteretten udsadt.

Forenævnte nærværende arvinger svarede herpå at denne sag er tilforn ved skiftet efter

Rasmus Gundersen afgiort, hvorved de aldeles protesterede mod nogen vidløftighed eller

anstand med dette skifte for den sags skyld, da de vil være ansvarlig for hvad vedkommende

i den henseende kan tilkomme.

Rønneberg er vel fornøyet at arvingerne godtgiør ald lovl. pretentioner, men Madm.

Gundersen formeener sig at være ejer eftter skiødet for gården Stocksund.

                              I henseende til Rønnebergs fordring blev

                                                    ERAGTET:

Hvad Rønneberg af sin regning kan tilkomme bliver decideret ved dette skiftets slutning.-

Efter at dette var forrettet fremleverede Hr. Olsen et Notarial Instument dat. 24.junii 1794 i

hvilket Hans Røring har forbundet sig at betale til stervboet for resterende af kiøbe-summen

for et huus 47rd.3m.1sk. hvilke penge han decladerede at have incasseret: som kommer boet

til indtægt.

Videre blev fremlagt en pante-obligation dat 23.maii 1794, følge hvilken Sr. Hans Leganger

skylder her til boen                                                                                           86rd.2m.8sk.

Efterfølgende dag den 29. jan. blev dette skifte atter foretaget i Hatløen i overværelse af

forenevnte Sr. Sivert Olsen, samt Jan & Claus Rødseth.  Niels Hareide kunde endnu ikke,

formedelst indtrufne uveir fremkomme.

Hvorda først blev opgivet af arvingerne og påfordret af creditorene følgende gield, Sc:

      Rasmus Olsen Wiig for resterende tienesteløn                                                   (20-0-0)

      Peder Jacobsen Hatløen i lige måde                                                                   (25-0-0)

      Søren Olsen Leene i lige måde                                                                           (15-0-0)

4

      Niels Knudsen Huusmand her på Hatløen, i lige måde                                       (30-0-0)

      Nille Pouldatt. Hatløen liges.                                                                              (8-0-0)

      Enken Maren Hoff ligeså                                                                                     (3-0-0)

      Anders Jacobsen Hatløen ligeså                                                                          (5-0-0)

      Pigen Margrethe Ellingdatt. Roppen liges.                                                          (5-0-0)

      Sr. Hans Krohn i Bergen efter regn af 30.julii 1792                                           (16-4-7)

     Ole Sounes for  T. L.                                                                                            (5-0-0)

     Gunder Jørgensen skomager, for gl. sko-arbeide                                                  (2-0-0)

     Knud Abrahamsen Ulvsten fordrede her i boet eftter beviis af 20.sept. 1784,

     for en qwærn, som han har kiøbt, men befandtes at være uduelig                         (8-0-0)

     Sr. Johan Leganger haver at fordre her i boen efter oblig. af 3.julii 1781,

     capital                                                                         (658-0-0)

     Hvorfra afgår for 13 års 1/4-ProCento skat, som

     ikke ved renternes betaling decorteret, den summa      (21-2-6)  Altså igien    (636-3-10)

     Sr. Jan Rødseth indleverede i boet en regning af dags dato, følge hviken

     han fordrer her i boet den summa                                                                      (594-0-12)

     hvorhos på samme regning er anført adskilligt som bemeldte Jan Rødseth

     igien pligter til denne stervboed, obløbende til  402rd.3m. , så at Sr.Rødseths

     fordring ballanceres med 191rd.3m.12sk.  hvilken regning lyder således #:

      (ingen avskrift)

     I henseende til denne regning lod hans medarvinger tilføre: at de aldeles ikke

     vil vægre sig ved at betale alt hvad bemeldte Rødseth bevislig og med rette

     tilkommer, men de overlader til skifte-forvalteren ved sin decision at afgiøre

     hvor vidt bemeldte regning i alle sine poster kan ansees for afbeviist og med-

     føre billighed, og derefter påkiende hvad boen kan komme til at betale.

     Arvingerne forklarede at stervboen har, efter anførsel i brødrenes Claus &

     Jan Rødseths regninger betalt for Niels Giøsund  følgende skatter  Sc:

     For Korshavn    1793                  (7-0-3)

     og for Hareide  1787                 (9-5-14)   Tilsammen                                        (17-0-1)

     Som bemeldte Niels Giøsund bliver skyldig her til stervboen.

Efter at boets indtægt og udgift således var anført, forklarede arvingerne, at ligesom de forhen

vare blevne enige om, at Jan Rødseth skulle beholde stædet Hatløen, som han boer på for

1000rd. således vart de nu end videre foreenede om: at af boets tilhørende 1/2-part i Sande

Kirke skulle Hr. Olsen 1/4-deel for 400rd. , og Claus Rødseth 1/4-deel for ligl. 400rd. , samt

at boens tilhørende 1/2-part i Søvde Kirke skulle pålodnes Jan Rødseth ; i henseende til de

øvrige faste ejendomme, så opgav arvingerne hvilke af gårdene de ansåe for gode og hvilke

for slette, og udbad sig derefter at enhver af dem ved udlodningen måtte eftter deres arveparts

størrelse fåe lod derudi.

Herved blev nu denne forretning sluttet, og skiftets slutning bestemt at foretage på soren-

skriverens gård Spilkeviig det første muelig.

Således passeret vedgår.   På Sorenskriver Bulls vegne                A.Landmark.

        Sivert Olsen.                         J. Rødseth.                        Claus Rødseth.

Efterat denne skiftesamling var sluttet; declarerede fornævnte endnu nærværende arvinger at

de havde forglemt at opgive boet til indtægt en tømmer stue stående på gården Møchlebust,

som dette stervboe er eier for;  Denne blev da nu anført og vurderet for                   (8-0-0)

Videre blev til skifteforvalteren indsendt fra sønnen Jan Rødseth en regning under dato 31.

janua. 1795 på noget som han i sin forrige regning havde forglemt der obløber til    (7-0-0)

Samme lyder således #:  (inge avskrift)

5

ANNO 1795 den 25.febr. foretog sorenskriveren sig dette skifte til endelig slutning på hans

gård Spilkeviig i Borgens præstegi. i overværelse af A. Landmark og H.M.Schnitler,  hvorda i

anledning af Christopher Rønnebergs indgivne regning og hvad derom i forretningen er

ventileret blev afsagt sådan

                                                  DECISION:

Ved en til skifte forvalteren indsendt og af arvingerne ved den i boet sidstholdte skifte samling

, bemanglet regl. af 22.sept. a.p.  med vedfulgte af Chri. Rønneberg selv verifi-cerede bilagere

på slet papiir. Vedhæftet hans regning giør Rønneberg adskillige særskilte pretentioner på

boet, som af arvingerne enten gandske eller tildeels ere benægtede og Rønneberg provoseret

at bevise samme.  Disse fordringer kan beqvemmeligst afgiøres og bedømmes under følgende

poster:

Den første post angår rettigheder til Ulvsten Kirke.

    Mod Rønnebergs regning have arvingerne giort denne alminnelige declaration:

at de af denne regning, som så ganske ubeviist og urigtig, ej kunde acceptere eller tilståe

meere end for de fordrede begravelses omkostninger 4rd.1m.  samt udi korn-tiende for 12 år

1 pd. årlig a. 16sk.   samt udi bue-tiende årlig 4sk. , hvilke tvende poster udgiør tilsam-men

6rd.4m.

   Hvad sig fiske-tienden angår da udbeder arvingerne sig derom således:  I henseende til

fiske-tienden da forklarede de vider, at den Sal afdøde var en så gl. mand at han forlængst

havde overgivet sit fiskebrug , der end og kan erfares af, at der ikke engang fantes de der-til

fornødne redskaber i boet efter ham.

Silde-tienden provocerede de ham at beviise sin påstand om, samt om hvormeget.

  Når Rønneberg i sit svar på arvingernes repliqve, aldeles intet melder om fiske-tienden

i almindelighed og om silde-tienden allene producerer et af ham selv så kaldet beviis fra

provst Cappelen, hvoraf intet kan reliveres til oplysning for hans påstand i denne begiv-

enhed.        Så synes det som Rønneberg efter arvingernes provocation ikke har været i stand

til at beviisliggiøre sin fordrings rigtighed og således stiltiende frafaldt samme.

  Denne udeladelse af Rønneberg.  // Derefter protesterede herved mod arvingernes ubillige

acceptation af så lidet og u-betydeligt tilståelse, men finder mange u-lovlige udflugter om en

ret fordring // m.v. ; kan skifteretten ikke antage , som beviis eller i stæden derfor.     Ligeså

lidet kan man antage det Rønneberg udgivne og så kaldet afgl. Provst Capelens beviis for

endten derfor, eller som et document der fortiener mindste reflection , da det har alle kiende

tegn på et fuldkommen chateqv.

    Det første af denne seddel er skrevet med en hånd og et slags blek og det øvrige med en

anden og et andet slags blek.  Imellom linjerne af det med den ukientes hånd , som har skrevet

det øvrige af seddelen , som det synes med Christopher Rønnebergs egen og med et sortere

blek: x fant -10"      Under det med den ukiendte hånd skrevet, står ligeledes med sortere blek

og med samme hånd, som både det efterførlgende og forbemeldte anførte ord:

1784.              I øvrigt har hele seddelen intet årstall.

Det efterfølgende af seddelen står på 2de rubrique i en hvis afstand fra hinanden, nemlig

beregningene over færingene og tøndernes antal på et stæd og anmerkingen om provst

Cappelen på et andet.

Endelig mangler og seddelen det væsentlige af alle de egenskaber, som bør findes hos et

lovgyldigt document, nemlig navns underskrift, hverken Cappelens eller Rønnebergs findes

der, men af disse  Rønnebergs ord til slutning:  "Efter Sl.lij Prus. v. C. til min oplysning udi

Saletende  (juletiede) 1784 som følge" måe man troe han har skrevet det,

det mindste til sin egen efterretning.

Confererer man dette document med L.5 B.13 C.45 ret. som lyder: hvor gield vil kræve

synderlig efter død mand bør til krav at beviise, enten med rigtig håndskrift eller anden